Hotel Bikes

Hotelcykler fra Copenhagen Bicycles

Med hotelcykler fra Copenhagen Bicycles sikrer du dig den højeste kvalitet af cykler og service til den bedste pris. Du ved, at du kan regne med os.

 

Leje hos Copenhagen Bicycles

Copenhagen Bicycles var den første cykeludlejer i København. Vi har mere end 15 års erfaring – og trods at der er kommet konkurrenter til sidenhen, der har forsøgt at dumpe markedet, står vi her stadig.

Copenhagen Bicycles er den eneste hotelcykelleverandør med overenskomst og gode medarbejderforhold.

Vi har selv designet vores cykler og sikrer os dermed den højeste kvalitet. Vi har åbent alle ugens dage, og du kan altid ringe til os.

Vi har mange forskellige cykelvarianter, deriblandt city bikes, børnecykler, touringcykler, elcykler, racercykler, familiecykler og Christianiacykler. Vi leverer også hjelme, børnesæder, sadelcovers, mobilholdere og andet, du skulle få brug for.

 

Cykler

Vi indkøber nye cykler hvert år, så vi altid sikrer kvalitet på hotellerne. Vi kan købe nye cykler så ofte, fordi vi genbruger de udskiftede cykler til andre projekter, hvilket giver cyklerne en længere levetid og dermed en længere afsætningsperiode. Vores cykler er designet af os selv og er derfor designet specifikt til turister, og de kan derfor i princippet holde til, at flere forskellige mennesker bruger cyklerne hver eneste dag i flere år, uden at cyklerne bliver utrygge at køre på.

 

Service

Vi holder jævnlig kontakt med jeres personale for at sikre os, at alt er, som det skal være, og at I har, hvad I skal bruge. Desuden har vi alle vores hotelkunder registreret i vores kassesystem i Nyhavn, således at hotellerne i tilfælde af at have udsolgt kan sende deres gæster ned til os og stadig tjene penge på udlejning. Vi har derudover også gjort det muligt for alle hoteller at bestille ekstra cykler online i stedet for pr. mail eller telefon, således at proceduren bliver mere effektiv, og at hotellerne får et hurtigere overblik over vores lagerbeholdning.

Vi arrangerer også guidede ture og laver events, som dit hotel kan medvirke i. Eksempelvis laver vi guidede ture til Copenhagen Light Festival, og her kommer vi forbi både Marriott og Danhostel Copenhagen City.

 

Hvilken kompensation tilbyder Copenhagen Bicycles, såfremt den leverede ydelse ikke stemmer overens med de aftalte krav og kvalitet?

Det er Copenhagen Bicycles’ ansvar at sikre cyklernes funktionalitet. Skulle der opstå problemer for en gæst grundet en mekanisk defekt på cyklen, som gæsten ikke har skyld i, vil gæsten kunne tage en taxa tilbage til hotellet på Copenhagen Bicycles’ regning. Taxaregningen må maksimalt udgøre lejerens lejebetaling. Alternativt kan vi i de fleste tilfælde køre ud til gæsten med en cykel til udskiftning. Vi har desuden altid ekstra cykler til rådighed, såfremt der skal laves større og længere reparationer på hotellets cykler.

 

Øvrige fordele ved at samarbejde med Copenhagen Bicycles

Hotellet kan få ekstra omsætning ved at sende gæster ned til vores butik i Nyhavn i tilfælde af, at I skulle have udsolgt. I vil få vouchers med gratis leje af en cykelhjelm, som I kan give til de gæster, I sender til Nyhavn for at sikre, at gæsterne vil nævne for Copenhagen Bicycles, at de kommer fra jer. Det vil blive registreret i butikkens kassesystem.

I sommerperioden laver Copenhagen Bicycles en daglig guidet tur. Kommer gæsten på en hotelcykel fra jer, vil I tjene penge på dette.

I kan arrangere private guidede ture for jeres gæster i samarbejde med Copenhagen Bicycles. Her vil I og Copenhagen Bicycles dele det resterende beløb, efter at guiden er betalt.

Copenhagen Bicycles har running mekanikerservice, således at hotellets personale for en billig pris kan få repareret deres private cykler on the spot. Alle receptionister får 10 % rabat i højsæsonen og 15 % rabat i lavsæsonen.

Copenhagen Bicycles har udvidet sit sortiment af familiecykler i samarbejde med det danske og gennemtestede mærke TrioBike. Skulle I være interesseret i en familiecykel, tager vi gerne en snak om dette.

 

Vi har kun tilfredse kunder

Udtalelse fra Wakeup Copenhagen Carsten Niebuhrs Gade: ”Vi har arbejdet sammen med Copenhagen Bicycles i mange år og er meget glade for deres service. De søde mekanikere kommer forbi hver uge, og vores gæster er rigtig glade for cyklerne.”

Copenhagen Bicycles har i 2017 og 2018 modtaget ”Certificate of Excellence” fra TripAdvisor, som gives, når en virksomhed konsekvent får topratings fra sine gæster.

 

 

Om Copenhagen Bicycles

Vi er en socialøkonomisk, bæredygtig virksomhed med fokus på rummelighed og diversitet.

Vi har i omegnen af 2500 cykler, som vi lejer ud fra hoteller, fra vores butik i Nyhavn og fra andre relevante steder. Vi laver også reparationer, guidede ture, events og cykelsalg. Virksomheden er i konstant udvikling.

I 2018 modtog Copenhagen Bicycles Københavns Erhvervspris for at gøre København til en mere attraktiv by.

 

Vores mission

  • Vi vil gøre en forskel i verden
  • Vi vil skabe en grønnere by
  • Vi vil skabe arbejdspladser
  • Vi vil bidrage til ordentlige forhold på arbejdsmarkedet
  • Vi vil turde tage et standpunkt i verden
  • Vi vil være en inspirator og rollemodel i forhold til at skabe arbejdspladser til folk på kanten af arbejdsmarkedet
  • Vi vil bevise at det kan lade sig gøre at drive virksomhed under ordentlige forhold, også selvom markedspriserne dumpes

 

Corporate Social Responsibility

Klima

Hos Copenhagen Bicycles tror vi på, at selv de mindste grønne alternativer hjælper planeten og vores børn og børnebørns fremtid. Derfor gør vi en stor dyd ud af altid at forsøge på at reparere alle dele fra cyklen i stedet for at skifte delene ud til nye. Vi genbruger kaffegrums til at fjerne cykelolie fra hænderne, og vi sorterer vores skrald og bruger håndklæder og viskestykker i stedet for papir. Vi designer selv cyklerne, og dermed sørger vi for, at de ikke – i modsætning til mange moderne cykler – går unødigt i stykker. Vi kan vedligeholde dem i mange år og sælge dem brugt. Vi inkorporerer Verdensmålene i vores strategi og sørger for, at vi lever op til dem.

Copenhagen Bicycles støtter op om Københavns Kommunes 2025-klimaplan, der arbejder for at gøre København CO2-neutralt, og derfor bidrager vi frivilligt til initiativer fra kommunens og Dansk Cyklistforbunds side, der skal gøre vores by cykelvenlig og sætte fokus på alt det gode, cyklisme bidrager til.

 

Social ansvarlighed

Vi tror på diversitet, og derfor kommer vores team fra hele verden og har forskellige aldre, køn, etniciteter, religioner og baggrunde. Vi oplærer og uddanner mekanikere og lærer så vidt muligt teamet dansk og integrerer dem i Danmark. Vi ser det som vores pligt at gøre en forskel i samfundet, og derfor ansætter vi også flygtninge og mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Vi er en del af Code of Care Copenhagen og Københavns Erhvervsråd, og i disse to forbindelser er missionen netop dette.

Hele året rundt lejer vi ekstra billige ud til studerende, fordi vi ser det som en menneskeret at kunne komme rundt på en cykel, uagtet ens økonomiske situation.

Vi fik Københavns Erhvervspris i 2018 og har flere år i træk modtaget TripAdvisors Certificate of Excellence. Vi har den grønne smiley fra Arbejdstilsynet, og vi har overenskomst med HK og Dansk Metal.